The Glitch Mob

En interssandt gruppe som udganv et album sidste år er The Glitch Mob. Gruppen består blandt andet af edIT. edIT's stil er noget mere eksperimenterende end The Glitch Mob, som er lidt mere mainstream, men stadig meget unikt. Hvis man savner noget nyt i havet af navne der lyder ens, er her en mulighed. Dette er ikke rigtigt danse musik, jeg kommer lidt til at tænke på et soundtrack når jeg høre det, det er der også andre der gør. Her er et af deres nummere lagt oven på en Tron trailer:

På "Drink The Sea" albummet er der flere nummere som også fortjener opmærksomhed f.eks. "Drive It Like You Stole It", som nok er min favorit på albummet:

Jeg er ret vild med denne Glitch sound, og glæder mig til at se hvordan den udvikler sig.

RDubz

Efter en længere pause, vil jeg i gang med at blogge igen. Jeg starter med et indlæg om RDubz, grunde til det er, at når jeg kikker tilbage på hvad jeg har hør i 2010 (last.fm chart), så er det ham der vinder. Han laver noget dejligt flyt-fødderne musik. Skal vi snakke genere, må det betegnes som Dubstep og Electrohouse, det er nok derfor jeg synes det er så fedt, Dubstep har en tendens til at blive lidt for indadvendt, monotomt og sørgeligt, og electrohous er nærmest det modsatte, ligetil og grænsende til lalleglad. En kombination er derfor perfekt, det betyder også at han pt. laver musik som er meget karakteristisk for ham, noget man ellers ikke kan beskylde Dubstep kunstnere for. Jeg indrømmer at det til tider kan bliver lidt for letkøbt, og hit-skabelons agtigt, men jeg synes bare man glemmer det, og slår hjernen fra fordi det er så godt skruet sammen, og taler til kroppen i stedet for.

I januar udgav han "Baptism By Electro", som så vidt jeg kan finde ud af hans eneste hele album, det gør dog ikke så meget, da han udgiver masser af EP'er. Men nok snak, lads os lytte til musikken.

Først "From Dirt To A Pearl":

"You and Me":

Ok, ly og smil :-)

Imogen Heap

Imogen Heap har jeg aldrig rigtigt taget mig tid til at lytte til, har dog nydt hendes ikke så kendte, men fantastiske: "Glittering Clouds" rigtigt meget. Jeg blev fornylig opmærksom på hende, da jeg hørte Jason Derulo's Whatcha Say, som ikke er noget specielt, hvis det ikke var for en sampling af Imorgen Heaps "Hide and Seak". Jeg måtte hellere begynde at opstøve hendes plader. Det viste sig at hun i august sidste år udgav et nyt album, og det er ikke helt skidt. Hun laver forholdvis nemt tilgængelig pop, men med en helt åbenlys lyst til at eksperimentere med sin computer. Mit eneste problem med hende er at hun til tider kan minde om Enya, også bliver jeg pr. automatik kritisk, da jeg hørte alt for meget Enya i mine teenage år, sat på af min mor.
Nå, find selv ud af om du kan lige det, især Earth og Bad Body Double bør nydes, de kan høres på hende MySpace side. Det her nummer er nu også meget godt:

Freeland

Adam Freeland lave iørefaldene breaks med electro sound. Det er ikke så kompliceret, og helt ærligt, ikke nyt og spændende. Men det er det er stærkt vanedannende og taler lige til min lyst til at skrue helt op, så jeg er ligeglad. Han udgav for nogle måneder siden Cope™, man kan høre hel albummet her:

Jeg er også blevet ret glad for noget af det han tidligere har lavet f.eks. "We Want Your Soul":

2562

Roskilde festival bød ikke på meget dubstep, udover at Den Sorte Skole spille det utrolige fede Easter Jam af Chase & Status, stødte jeg kun på 2562, men det var også meget fedt, han lavede et set som var lidt mere dansevenligt end han album, Aerial fra 2008. 2562 hentyder til den postnummer i Holland hvor han er fra. Så en dubstep kunstner der ikke er fra England!. Han laver dubstep med mere fokus på dub end step ;-), så det egner sig mere til høretelefonerne end dansegulvet, men jeg nyder det alligevel, selv om jeg ikke er så meget for rent dub. Faktisk kan man ikke bare kalde det dubstep eller dub, jeg høre minimal, techno og generel lyst til at lege i hans musik, så synes bare du skal lytte. Her er et par gode nummerer fra hans album:

Orka

En af de største koncert oplevelser jeg havde på Roskilde var Orka. Det er en band fra Færøerne som spiller udelukkende på hjemmelavede instrumenter. Til koncerten havde de Teitur og Eivør Palsdottir med, så det var lidt af en færøsk supergruppe der stod på scenen. Det man stod og lytte til var nærmest organisk industrial, med Eivør smukke vokal. Det var ret imponerende hvad du kunne få ud af de instrumenter. Desuden laver de også nogle ret fede videoer, se f.eks. "Í Mínum Æðrum", som også er et ret godt nummer:

Du kan høre smagsprøver fra deres 2007 album Livandi oyða her:

Metric

Nå må hellere bevise jeg er blogger...

Hvis du sidste år gik og sang: "that's not my name" med The Ting Tings, og savner pophits med lidt electro, guitar og en sød, men kontant sangerinde i front, så er Metric her for at hjælpe. Deres Fantasies fra april i år, er en rigtig dejlig plade. De brillierer i tight trommespil og nummere som man bliver vilde med første gang man høre dem. Det er især tydeligt på "Help I'm Alive". Deres forsanger har ligeledes lavet solo albums, som jeg vil til at lytte til.
Hyd dem her: